Huholt 16, 6400 Sønderborg

Centralt beliggende landejendom

Gå en online tur i boligen her



Landejendom/hesteejendom beliggende i byzone med kun få minutters kørsel til Sønderborg centrum.

Ejendommen
Ejendommen fremstår idyllisk med stenbelagt gårdsplads, lukket have med frugttræer og gårdhave, bag ejendommen er der åbne marker. Jorden op til grunden er fredsjord og må ikke bebygges. Ejendommen er med sin gode beliggenhed, tæt på by og land, velegnet til familier med behov for plads, rolige omgivelser, samtidig med at være tæt på både skole, indkøbsmuligheder og byliv.

Hovedhus
Hovedhuset er indvendig renoveret og fremstår indbydende med synlige bjælker og god atmosfære.
Huset har stort køkken med god plads til både spise og samvær fra køkkenet er der adgang til bryggers, som har grovkøkken, plads til vaskemaskiner, fra bryggerset er der adgang til fyrrum, værksted og toilet. Fra køkkenet er der åbent ind til hovedindgangen hvor der er adgang til et mindre værelse og ind til en stor og rummelig stue med udsigt ud til haven, fra stuen er der adgang til et soveværelse, gennem soveværelset er der et stort badeværelse med god skabsplads og et stort bruserum med plads til fællesbad. Fra stuen er der dør ind til en teenage afdeling som indeholder, soveværelse, rummelig stue, garderobe rum og badeværelse. Der er gulvvarme i hele hovedhuset.

1. sal på hovedhuset
1. salen fremstår rå, med gode muligheder for udnyttelse, alle installationer er trukket op og klar til tilslutning og etablering.

Stald/ udhuse
Stalden bliver brugt til mindre hestehold, her har tidligere været tilladelse til hold af 10 heste. Her er sadelrum, rytterstue, vaskeplads, 6 bokse, toilet og lade med god plads til maskiner/ hø og halm. Bag stalden er der marker, med et udeskur som hestene kan benytte.
I forlængelse af stalden er der etableret en ridebane med lys, endvidere ligger Sønderborg rideskole kun få meter herfra.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.