Perlegade 58, st. th., 6400 Sønderborg

Spændende, flot og istandsat ejerlejlighed i centrum af Sønderborg

Denne erhvervsejerlejlighed i Sønderborg centrum er perfekt beliggende ved Rønhaveplads der byder på en bred vifte af arrangementer. Ved lejligheden fører en passage til parkeringspladser bag ejendommen, lejligheden råder over 1 p-plads, hvilket gør det let og bekvemt for både ejer og kunder at nå frem til ejendommen.
Udstillingsvinduerne giver mulighed for at præsentere ens produkter og samtidig skabe synlighed. Bygningen, hvori lejligheden er placeret, er fredet og bevaringsværdig, hvilket bidrager til dens historiske og unikke karakter.
Der er indgang til forretningslokalet direkte fra gågaden. Ejerlejligheden er smukt renoveret med de flotte gamle trægulve hvor man nogle steder kan se de gamle kampesten fra bygningens opførelse de høje træpaneler og stokkene i lofterne alt i harmonisk og smuk herskabelig stil, herudover er der et godt lysindfald i forretningslokalet, tilsammen skaber dette en behagelig og indbydende atmosfære.
Udover forretningslokalet er der et kontor/ behandlingsrum, et mindre lagerrum/tekøkken med en opvaskemaskine og et toilet.
Denne erhvervsejerlejlighed er ideel til en mindre virksomhed, der ønsker en central beliggenhed i Sønderborg centrum og samtidig værdsætter æstetik og stil i deres arbejdsmiljø. Ejerlejligheden er pt. udlejet.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.